Damer

Home/Damer

Gameday i Tornhøj Idrætscenter

Alle Aalborg Flyers Floorball Clubs hold spiller søndag 22. januar 2017 hjemme i Tornhøj Idrætscenter. Søndagens kampprogram: 09:00 U11 møder Brønderslev 10:30 U15 møder Brønderslev 12:00 Unihoc Dameliga møder Viborg Saints 14:30 1. Div Herre Lokalbrag mod Svenstrup Dolfins 17:00 2. Div Herre Lokalbrag mod AaB Floorball 2 OK kikker ind med gode tilbud.

Aalborg Flyers Floorball Club – mere end bare floorball

Aalborg Flyers Floorball Club er fyldt med hold, der gør alt, hvad de kan for at vinde, når de kommer på banen, og skal spille mod et andet hold. Men det er ikke kun det seriøse, der foregår på floorball banen, der gør Aalborg Flyers til den vellidte klub, den er. Der er også plads til sociale tiltag uden for banen, der holder kammeratskabet på toppen og giver udfordringer på helt andre måder. Dette gør dameholdet og træneren tydeligt for enhver på følgende billeder, hvor stavene og den normale floorball bane er byttet ud med FunCenter i Aalborg. Indholdet bestod bl.a. af bubble soccer, promille høvdingebold, human football table, sumobrydning og sidste men ikke mindst promille hockey. Det er jo et hold, der normalt spiller floorball, og der var der også nogle paralleller at se i spillet. Alt i alt blev det til nogle gode timer i godt selskab og med godt humør. Den samlede gruppe der var af sted. Fra venstre, bagerst: Louise N. Larsen, Camilla Nielsen, Louise T. Pedersen, Sabine S. Them, Camilla S. Pedersen, Anna Louise Ranum, Casper S. Christensen og Dina F. Sørensen. Fra venstre, forrest: Tien B. Dong, Carina N. Rosa, Majke D. Gjedsted og Anja K. Andersen. Majke D. Gjedsted og Anna Louise Ranum tager en brydekamp i sumodragterne. Og selvfølgelig skulle træneren Casper S. Christensen også i cirklen. Efter sådan en dag med sjov og interne konkurrencer, er dameholdet klar til i morgen søndag d. 22/1, hvor de skal møde Viborg, og heppe på alle de andre hold fra klubben, der også skal spille. Så er du til sjov og godt kammeratskab og en smule seriøst floorball, så er du altid velkommen til Flyers :) Håber vi ses

På årets sidste dag skal der også spilles floorball…..

Nu er det blevet den 31. december og 2016 er ved at rende ud, men det forhindrer ikke en masse mennesker i Tornhøj hallen i at finde skoene og staven frem. Mellem 50-60 personer var mødt op for at spille en lille turnering og spise frokost efterfølgende. Der var spillere fra alle hold samt forældre m.m. som gav den gas og kæmpede hårdt for at vinde. Alt i alt var det en hyggelig formiddag og en god afrunding på 2016, og nu venter der et nyt år med massere af floorball og forhåbentlig endnu flere sejre. Aalborg Flyers ønsker alle et godt og sikkert nytår og håber vi ses snart igen i hel tilstand og med ny energi. :)