Junior

Home/Junior

Floorball krydret med noget seriøst spil og en masse sjov giver et U9 stævne i topklasse

Dette var dagen, hvor Aalborg Flyers Floorball Club åbnede dørene til et U9 stævne. Det hele startede ganske roligt kl. 8 i morges, hvor frivillige mødte op for at gøre det hele klar. Efterhånden som kl. nærmede sig 9 blev hallen fyldt med god energi og højt humør fra spillere fra 7 forskellige klubber fordelt på 8 hold. Der blev taget holdbilleder, tilskuerne fandt kaffen frem, dommerne fandt fløjten, caféen åbnede og dommerbordet med mikrofon, ur og musik kom på plads, så alle var klar til omgang floorball. Der blev fløjtet og så gik det ellers slag i slag. Alle gjorde hvad de kunne for at netop deres hold vandt kampen. Dagen bød bl.a. på fine pasninger, nogle heldige andre meget gode mål - flere fra midten af trukket helt op i hjørnet samt fantastiske redninger fra målmændenes side. Yderligere var der en masse tilråb og opmuntringer fra trænere og holdkammeraterne, der gjorde sit til, for at hjælpe spillerne på banen. Aalborg Flyers havde også et hold med, der bl.a. præsterede at være bagud med 5 mål, hvor stillingen var 1-6, men får lavet et fantastisk come-back. Dog ender kampen desværre 6-7. Det at være en god kammerat både for sit eget hold, men også når der sker uheld, der går ud over modstanderne samt bedste mål og bedste redning gav anledning til overrækkelse af 6 præmier, der blev vurderet og tildelt af dommerbordet i løbet af dagen. Mange af spillerne fik mulighed for at prøve nye pladser på banen. Flere hold skiftede bl.a. målmand i den pause på 1 min. mellem de to perioder. Et par af deltagerne sagde også: "Det er faktisk sjovt at være wing" og "Må jeg være center?" Det var

Far Brian så det ske….

Søndag 12. feb. 2017 pakkede vi tasker, biler samt forældre og kørte en tur til Frederikshavn. Med i en af bilerne var Freja’s far, Brian. Freja mener, at hendes far har en dårlig indflydelse på hendes spil, og at hun aldrig spiller en god kamp, når han er med. Ny mand i truppen var Tobias S. P. Jensen, som lige er kommet i gang med Danmarks måske sjoveste holdspil. Til dagens kamp var der også en ny mand med anførerbindet, hvor valget som anfører blev Isac Milton. Efter en god gang opvarmning samlede vi os i hjørnet og lagde en gameplan, som vi ville forsøge at spille efter. 1. periode kom i gang, men inde på banen blev kæderne sat forkert sammen, og vi besluttede hurtigt at få det bedste ud af den allerede sejlede gameplan. Flyers U11 onde ånd fra Frederikshavn Mathilde Elling viser sig igen som en dygtig skytte og med et trækskud river hun bolden ind over Mikkel, som er startet på mål til dagens kamp. Efter 1:08 er hjemmeholdet således foran 1-0. Kampen ruller nu frem og tilbage med mange velspillede angreb fra begge hold, men ikke flere mål i denne periode. I periodepausen går snakken, og vi prøver at ændre lidt i opstillingen for at få bedre opdækning i slottet og flere sammenspilsmuligheder i angrebet. Laura Lentz er til dagens kamp rykket fra sin vante højre bak, frem til højre wing. Peter tegner lidt på brættet, og fortæller hvad han gerne vil se ske. 2. perioden starter som lyn og torden for Flyers, hvor der bliver kæmpet om hver en bold, og en af dagens flotteste detaljer begynder. Isac trækker hele Frederikshavner forsvaret skævt og ligger bolden skråt tilbage til

Dagen hvor floorball var i børnehøjde, men stemningen helt i top!

I dag har Aalborg Flyers Floorball Club været vært for en KidzLiga i Tornhøj Idrætscenter med omkring 9 foreninger, over 200 børn og over 150 kampe. Sådan en dag indeholdte en masse floorball, hvor alle deltagerne kæmpede en brav kamp for at få sejren i hus, hver gang de var på banen. Der blev gået til den, og der var mange gode mål fra de mange hold, men frustrationerne fik også luft og for flere spillere blev staven også slået hårdt i gulvet, når modstanderne fik bolden eller fik reddet et godt skud på mål. For på sådan en hel floorball-dag var der mange fine elementer i form af diverse skud, pasninger, redninger og mål, hvilket Flyers-holdene i stor stil selvfølgelig også kunne bidrage med. Flere af deltagerne udtrykte gennem dagen en begejstring og en stor glæde ved at spille floorball og at være med til sådan et stævne som i dag. Og selvfølgelig var der også helt styr på, hvad det bedste ved floorball er. Til dette spørgsmål svarer de adspurgte deltagere hurtigt: "Når man vinder". Og det forstår man jo godt ;-) Ind imellem kampene stod det for deltagernes side bl.a. på hoppepude og fangeleg, hvor energien også fik frit løb. Derudover blev der kigget på nyt udstyr og deltagerne fik indhentet friske forsyninger i caféen, så de var klar igen. For de mange tilskuere, der var mødt frem for at bakke deltagerne op, var der plads til masser af snak og kaffe, så tiden fløj afsted for alle parter. På trods af at nogle hold vandt og andre desværre tabte denne gang, så har det været en god dag, hvor alle deltagere fik en velfortjent guldmedalje for den flotte indsats i løbet