Klubben

Home/Klubben
  • Aalborg Flyers

Indkaldelse til generalforsamling 30. marts 2017

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Aalborg Flyers Floorball Club torsdag 30. marts 2017 kl. 17:30 i Tornhøj Idrætscenter. Vi indleder med spisning - frikadeller, kartofler, sovs og surt - og kl. 18:30 starter selve generalforsamlingen. Tilmelding til spisning foretages i disse begivenheder på Facebook. For seniorer: https://www.facebook.com/events/1561407527221753/ For juniorer/forældre: https://www.facebook.com/events/1860839954193175/ Dagsorden: 1 – Valg af dirigent 2 – Aflæggelse af beretning 3 – Diskussion og vedtagelse af beretning 4 – Forelæggelse af det reviderede regnskab 5 – Diskussion af og vedtagelse af det reviderede regnskab 6 – Behandling af indkomne forslag 7 – A. Valg af formand i ulige år, formand vælges for 2 år. (B. Udgår. Kasserer valgt for 2 år i 2016.) C. Valg af bestyrelsesmedlemmer, op til 6 bestyrelsesmedlemmer vælges for 1 år. 8 – Valg af revisor 9 – Eventuelt Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 20 dage før generalforsamlingens afholdelse. For øvrige detaljer omkring generalforsamlingen henvises til § 10 i vedtægterne. Se her.

Julehygge og nytårsfloorball

Høj, lav, tyk, tynd, ung, gammel, kvinde, mand, dansker, svensker eller noget andet. Hygge og plads til alle er noget vi prioriteter højt i Flyers. I tirsdags blev det afholdt træningskamp mellem Herre 2 og dameholdet, hvor alle ovenstående var repræsenteret og spillede med i kampen. Bagefter hyggede vi sammen med æbleskiver i hallens café og klubområde. Traditionen tro kommer hyggen og miks af spillere helt i top når vi spiller nytårsfloorball med blandede/tilfældige hold den 31. december, "imens vi venter", hvor klubbens alle medlemmer og andre interesserede er velkomne. Efter en miniturnering afslutter vi året med at spise frokost sammen i hallen. Vi kan stadig bruge nogle flere deltagere, så skynd dig at tilmelde dig. Læs mere nedenunder. Hvordan træningskampen mellem Herre 2 og dameholdet sluttede? Et afbudsramt damehold, der fik suppleret med nogle herrer, bl.a. Mike Bing Grunnet i målet, kæmpede flot og faldt med ære, da Herre 2 vandt med 6-3 efter periodecifrene 2-0, 1-2 og 3-1. Nytårsfloorball, mens vi venter Tid: 31. december kl. 10:00 - 13:00 / 14:00 Sted: Tornhøj Idrætscenter, Tornhøjvej 1, 9220 Aalborg Fælles arrangement for alle i og omkring klubben. Spillere, ægtefæller/samlevere, forældre, søskende, bedste venner. Floorballstævne med mixhold. 13:00 Nytårsfrokost med små lune retter Ca. 14:00 Tak for i dag og Godt Nytår Pris pr. Person: 25 kr. Bindende tilmelding senest 27-12-2016. MobilePay: 41 67 70 00. Tekst på betaling: Ens eget navn. Eller send en SMS til 41 67 70 00 og betal på dagen. SMS er bindende. Joint event for everyone in and around the club. Players, girlfriends/boyfriends, parents, siblings, best friends. Floorball tournament with mix teams. 13:00 New Year's lunch with small hot dishes Around 14:00 Thank you for today and Happy New

Udskiftning i bestyrelsen og oprettelse af IT-udvalg

I løbet af efteråret har Thomas Vadmand Larsen og Karina Pape udtrådt af bestyrelsen for Aalborg Flyers. I stedet er Patrik Näsfors indtrådt og har fået ansvaret for IT, hjemmeside og sociale medier. I øvrigt beholder de andre bestyrelsesmedlemmer deres nuværende poster. Tak for jeres indsats og arbejdet med andre opgaver for klubben. Det er også blevet oprettet et IT-udvalg, der sammen med Patrik skal arbejde med dette område og være med til diskussioner og koordinering af aktiviteter omkring IT, hjemmeside og sociale medier. Det nye udvalg består foruden Patrik (der spiller på Herre 2 holdet) af Stefan Ebdrup (spiller også på Herre 2), Frederik Rømming Pedersen (spiller på Herre 1), Louise Niss Larsen (spiller på dameholdet) og Torben Stiller (forælder til ungdomsspiller). Så udvalget er bredt repræsenteret som det kan ses. Se den nye bestyrelse under punktet Kontakt - Bestyrelsen.