Den gamle stav giver stadig nye point

Home/Klubben/Den gamle stav giver stadig nye point

Den gamle stav giver stadig nye point

Lørdag d. 16/11 var der hele tre kampe på Aalborg Flyers’ hjemmebane.

U11A startede tidligt på dagen, hvor de skulle møde SEIF Tornados fra Strandby. Det var igen en kamp hvor Flyers kæmpede en kamp mod overmagten. I 1. periode kom Strandby hurtig på banen mod mål, men gennem perioden fik Flyers holdt dem nogen lunde fra målet, samtidig med at Andreas M. Skou fik lavet et mål i modsatte ende med assist fra Marcus L. Johansen. 2. og 3. periode bød desværre på endnu flere mål fra Strandbys side, selvom Andreas Harlis stod en stor kamp i målet. Dog fik Storm L. Thomsen også bolden forbi deres målmand med assist fra Anna Kristine M. Skou. Det var to velspillede mål Flyers fik i kassen denne gang. Stillingen endte 2-16.

Efterfølgende var det Dame Liga’s tur til at komme på banen mod Århus. I 1. periode var Flyers først på tavlen med et mål fra Jenna Vaajakari med assist fra Freja Kiis, men desværre fulgte ÅFK hurtigt op og perioden endte 1-2. 2. og 3. periode bar præg af mere træthed fra Flyers mandskabet, men Malou Christensen leverede flere vigtige redninger og kampen endte 2-8, hvor det andet mål blev leveret af Pia Vestergaard med assist fra Laura Lentz.

Den sidste kamp på programmet var mellem Herrerne i 2. Div. og Hjørring. Planen var klar – der skulle mål ind bag Hjørrings målmand og flere end i den anden ende, og den plan må man sige, den erfarne Martin Enggaard Kristoffersen havde forstået. Med hele 5 mål og 2 asisst fik den gamle stav mange nye point med sig. De resterende mål fra Flyers blev leveret af Thomas Pohl, Stefan Ebdrup, Claus Bak og Dennis Sørensen. Yderligere blev der leveret assist fra Christian Gaarn, Thomas Krogh, Thomas, og 3 styk fra Dennis. I den anden ende havde Mike Kofoed også fuld forståelse for planen, da han tog alt, hvad der kom i nærheden af målet, hvilket betød stillingen endte 9-0.

Den nye uge byder på en hel del kampe:
Tirsdag d. 19/11 kl. 18.30 spiller Herre 3. Div. Kreds 1 Nord mod Grindsted-Uggerhalne 2 på hjemmebane, hvilket betyder dametræningen er aflyst
Tirsdag d. 19/11 kl. 19.30 spiller Dame Liga mod ÅFK på udebane
Lørdag d. 23/11 kl. 11.00 spiller U11A mod Sindal Dragons på udebane

Søndag d. 24/11 spilles flere kampe på hjemmebane:
Kl. 10.00 spiller Herre 2. Div mod Grindsted-Uggerhalne
Kl. 12.00 spiller Dame Liga mod Herning Pirates
Kl. 14.30 spiller Dame 1. Div mod Strandby
Kl. 16.30 spiller Herre 3. Div. Kreds 1 Nord mod Strandby Elling IF 2

Det kan kun blive en vild uge med så meget floorball på programmet, så kom og støt Flyers, når du kan.