En blandet fornøjelse for Flyers

Home/Klubben/En blandet fornøjelse for Flyers

En blandet fornøjelse for Flyers

En masse kampe er blevet spillet, et bestyrelsesmøde har været afholdt og så går vi en weekend i møde med fuld fart.

Tirsdag d. 28. januar spillede Damerne i 1. div på udebane mod Grindsted & UIF, hvilket var en kamp, hvor Flyers skulle holde godt øje med stave samtidig med at de skulle finde medspillere, når 5 modspillere kom mod en samtidigt, og som om det ikke var nok, skulle Flyers også forsøge at føre bolden mod mål. Selvom det var et meget anderledes spil en sædvanligt, havde Flyers alligevel godt styr på tingene og kom hjem med en sejr på 0-5.
Laura Lentz leverede 2 mål og 2 assist.
Laura Olesen leverede 1 mål.
Louise Thorsen Pedersen leverede 1 mål.
Julie Schou Thagaard leverede 1 mål og 1 assist.
Thea Falkenfleth leverede 1 assist.

Lørdag d. 1. februar spillede Herrene i 2. div på hjemmebane mod Sæby Floorball, hvilket blev en kamp, hvor der fra Flyers både blev kæmpet, leveret et selvmål, en del overtalsspil, da Sæby fik 4 udvisninger i løbet af kampen og et par enkelte mål. Det 1. mål blev leveret af Kasper Schnedler og det 2. af Patrick Palsgaard med assist af Claus Bak. Desværre endte det alligevel med et nederlag med stillingen 2-8.

Kampen mellem Herrene i 3. div Nord kreds 2, ligeledes på hjemmebane d. 1. februar, mod Allstars Floorball blev desværre udsat pga. manglende spillere.

Dame Liga spillede mod Århus d. 4. februar på hjemmebane. Selvom Århus havde en masse gode pasninger, kæmpede Flyers med alt hvad de kunne. 1. og 2. periode var virkelig gode perioder for Flyers, hvor Århus blev holdt nogen lunde nede. Celina Sigsgaard fløj fra højre til ventre og tog mange gode og vigtige redninger. Så begyndte 3. periode og trætheden meldte sig og desværre blev det et nederlag på 1-13 for Flyers. Det vigtige mål blev leveret af Stine Vad.

Bestyrelsen holdt møde d. 3. februar, hvor der var særlig fokus på nogle nye regler fra banken, der træder i kraft her i foråret, der har indflydelse på klubbens konti og overførelser. Derudover blev der sat fokus på dommere og bestemt, at U15 spillere skal på dommerkursus – dog ikke med et krav om at skulle dømme, men primært for at få et godt grundlag for reglerne. Der skal findes forskellige folk til at dække nogle poster bl.a. en repræsentant til café-udvalget til TSM og en ekstra til bestyrelsen, da der er en ledig plads. Ved interesse kontakt endelig Peter Wulff for mere info. Det fulde referat findes på hjemmesiden.

Den resterne del af uge indeholder flere kampe:

D. 8. februar spilles flere kampe:
Kl. 10.00 spiller Herrerne i 3. div Nord Kreds 2 på udebane mod Brønderslev 3
Kl. 11.30 spiller Herrerne i 3. div Nord Kreds 1 på udebane mod Strandby Elling IF
Kl. 14.00 spiller Herrerne i 2. div på udebane mod Brønderslev 2
Kl. 14.30 spiller Dame liga på udebane mod Århus

D. 9. februar afholdes Flammen Kidzliga fra kl. 8.30 til ca. 16.00, så kom frisk til et brag af en dag.
Ligeledes d. 9. februar spiller Damerne i 1. div mod Frederikshavn 3 på hjemmebane kl. 16.30.