Formanden glæder sig til den nye sæson oven på ugens kampe

Home/Klubben/Formanden glæder sig til den nye sæson oven på ugens kampe

Formanden glæder sig til den nye sæson oven på ugens kampe

Torsdag d. 29/8 var dameholdet draget mod Randers for at møde Randers Raptors Floorball Club i den første pokalkamp. 14 udespillere, 3 målmænd, 4 trænere og flere Flyers tilskuere var klar fra start.
Første periode var fyldt med tempo, en masse afleveringer og skud på mål, hvor det blev til 3 mål.
2 mål blev leveret af Jenna Vaajakari assisteret af henholdsvis Camilla Nielsen og Lina Lilleengen. Tredje mål blev leveret af Laura Lentz uassisteret. Anden og tredje periode blev en mere rodet affære og tempoet faldt, dog fik Marike Van Amstel ført bolden rundt om målet, hvorefter den kom i målet lige ved stolpen. Det blev en kamp, hvor alle fik spilletid, prøvet formen af, og hvor sejres råbet kunne høres højlydt i hallen til sidst, da slutfløjtet lød til stillingen 0-4 til Flyers.

I dag søndag d. 31/8 var det så herreholdet, der skulle prøve kræfter mod AaB i et brag af et lokalopgør på hjemmebane. Flyers var klar med 11 udespillere og 2 målmænd. Helt fra første fløjt var der fart på og energien var høj, så selv brandmændene, der var kommet for at rede popcornmaskinen, måtte blive og kigge lidt.
Desværre lagde AaB hårdt ud med 2 mål i første periode. Der blev gået til den fra begge hold og Flyers måtte da også have en pause på bænken, da Morten Schroll fik en 2 min. udvisning efter 5 min. af anden periode. Det straffede AaB lige med det samme og scorede til stillingen 0-3.
Men så fik Dennis Sørensen fundet vej til AaB’s mål af flere omgange. Første gang assisteret af Patrich Palsgaard. Andre gang var det en opfølgning fra Martin Kristoffersens skud på mål. Martin Kristoffersen fik også selv et mål ind bag AaB’s målmand med en assist af Thomas Krogh. Det betød at stillingen efter anden periode var 3-4.
Gennem hele kampen kæmpede Jens Christensen en brag kamp som målmand. Alle hjørner og kanter blev dækket i hektiske momenter og rigtig mange spektakulære redninger gav Flyers en ekstra fart og kampgest til at fortsætte. Tredje periode blev dog præget af nogle skader i kampens hede, hvor Dennis’ hånd blev ekstra hårdt ramt, og han måtte blive på bænken rasten af kampen. Trætheden begyndte også at dukke op ved Flyers og alt i alt fik AaB tilkæmpet sig 4 ekstra mål, hvor det ene var på straffeslag. På trods af, at kampen endte med et nederlag på 3-8 til Flyers, var det en kæmpe indsats fra alle gutterne med en fighter mentalitet til det sidste, hvilket resulterede i ros, anerkendelse og en formand, der ser med glæde og spænding frem til den nye sæson.

Ud over det sædvanlige byder næste uge på generalforsamling onsdag d. 4/9 kl. 19 i Tornhøj Idrætscenter. Håber vi ses.