Så kom 3. Div kreds 2, Nord på banen

Home/Klubben/Så kom 3. Div kreds 2, Nord på banen

Så kom 3. Div kreds 2, Nord på banen

Tirsdag d. 5/11 tog 3. Div kreds 2, Nord til Sæby og fik skudt deres sæson i gang. Det var en god kamp, der blev spillet fair og med god energi. Flyers kommer godt fra start og det første mål bliver leveret af Morten Knudsen med assist fra Jonas Krogh. Senere leverer Jonas selv mål med assist fra Kasper Møllerup. 1. periode ender 2-2. Næste periode byder ligeledes på 2 mål hhv. af Nils Boisen og Stefan Ebdrup med assist fra Jonas Linneberg og Marcus Christensen. 2. periode slutter derved 4-4 og der er lagt op til en spændende 3. periode. Der spilles frem og tilbage og Sæby får i perioden to udvisninger. Desværre havde Flyers svært ved at udnytte overtallet og finde hinanden og som afslutning ender Sæby endda med at få et mål mere ind inden slut-fløjtet og derved ender kampen 5-4 til Sæby.

Onsdag d. 6/11 var der bestyrelsesmøde, hvor hele referatet kan findes på Aalborg Flyers hjemmeside. Kort opsummering: Der er stor glæde over tilgangen på nogle af holdene f.eks. U7/U9/U11, hvilket samtidig giver udfordringer ift. plads og niveauforskel. Ligeledes mangler der også tilgang til andre hold f.eks. herreholdet i 2. div, så hiv gerne fat i kammeraterne og få dem med i hallen. Der sættes et nyt tiltag i gang med handicap floorball i Tornhøj Hallen. Ligeledes blev der snakket om KidzLiga stævne i Flyers d. 9. feb. 2020.

Den kommende uge:

Lørdag d. 16/11 er der kampdag i Tornhøj Hallen.
– Kl. 10.00 spiller U11A mod Strandby
– Kl. 12.00 spiller Dame Liga mod Århus
– Kl. 14.30 spiller Herre 2. Div. mod Hjørring

Så kom og giv holdene din opbakning.