Comeback af Mike Bing Grunnet!

Home/1. herrer, Forsidenyhed/Comeback af Mike Bing Grunnet!

Comeback af Mike Bing Grunnet!

Klubbens tidligere første-målmand for herrerne er vendt tilbage til Flyers efter en periode på AaB’s elitehold i 1,5 sæson. Han tog af sted for at prøve kræfter med Danmarks bedste floorballspillere og var med til at spille AaB i slutspillet i sidste sæson, hvor de røg ud i kvartfinalen til de senere Danmarksmestre fra Brønderslev Hot Shots. Mike fik 50/50 spilletid med deres anden keeper sidste år og stod bl.a. i deres vigtige sejr mod Hvidovre.

Denne sæson har desværre budt på flere negative ting, bl.a. mindre spilletid pga. 3 keepere. Mike har dog opnået en personlig succes ved at blive nomineret til månedens keeper, efter en brandkamp mod Skanderborg. “Desværre blev jeg ikke kåret, men nomineringen var stor nok “, som Mike selv siger.

Han siger videre:

“Til sidst mistede jeg dog fuldstændig gnisten, og skulle bare væk, det var slut for mig. Derfor valgte jeg at sige nok var nok og tog derfor hjem til hjerteklubben.

Nu er jeg officielt tilbage og det er super dejligt.
Jeg ved endnu ikke hvor jeg skal spille, tager ydmygt imod comebacket og er klar til at spille for det hold jeg har niveau til.
Desuden har jeg lovet at hjælpe til som assisterende træner på U15, hvilket jeg glæder mig ufatteligt meget til.”

Som klub er vi meget glade for at have fået Mike tilbage, både sportsligt og erfaringsmæssigt, men også personligt, for han er nemlig en meget glad og smilende person, som er med til at sprede glæde med sit altid gode humør!

Velkommen hjem!

PS. Siden Mike vendte tilbage lige før jul, er han blevet inviteret til Herre 1-holdet og på torsdag 12-01-2017 spiller de træningskamp – netop mod AaB’s elitehold. Kampen spilles i Tornhøj Idrætscenter og begynder kl. 20:45.