Dame 1 går ubesejret på juleferie – Skidt dag i Brønderslev

Home/Forsidenyhed/Dame 1 går ubesejret på juleferie – Skidt dag i Brønderslev

Dame 1 går ubesejret på juleferie – Skidt dag i Brønderslev

Aalborg Flyers Floorball Club havde lørdag sendt tre hold afsted til kampe i det nordjyske. U13 og Herre 4 var på svære opgaver i Brønderslev, mens Dame 1 kunne gå igennem den første halvsæson, som ubesejret med mindst 1 point i Strandby.

I Strandby lykkedes det Dame 1, at hente en fin 5-3 sejr og gik dermed ubesejrede igennem den første halvdel af sæsonen. Lina Lilleengen lavede 2 mål, mens både Rikke og Julie Thagaard lavede deres første point for Aalborg Flyers Floorball Club. Efter nytår bliver dameholdet delt op i to, hvor den ene halvdel skal forsøge, at bide skeer med holdene fra Elitedivisionen, mens den anden halvdel dyster i 1. Division – Mere information herom senere.

Lidt længere sydpå løb U13 og Herre 4 ind i to nederlag mod Brønderslev Hot Shots. Herre 4 tabte med 11-5 efter en kamp, der halvvejs, så ud til, at skulle være tæt – Freddi Toft og Marcus Christensen lavede begge 2 point i kampen. U13 var på en svær opgave mod et af topholdene i rækken, Brønderslev Hot Shots. De unge drenge og piger kæmpede flot, men måtte til sidst se sig slået med 8-3 – Isac Milton og Marcus Christensen lavede begge 2 point.