Dame 1 vinder 1. Division – U13 tabte efter tæt dyst

Home/Forsidenyhed/Dame 1 vinder 1. Division – U13 tabte efter tæt dyst

Dame 1 vinder 1. Division – U13 tabte efter tæt dyst

Aalborg Flyers Floorball Club havde i går, søndag, besøg af Fr. havn Blackhawks og Strandby/Elling IF i Tornhøj Idrætscenter. Dame 1 kunne med et enkelt point i kampen mod Fr. havn Blackhawks 2 sikre sig 1. pladsen i 1. Division, mens U-13 kunne fordoble sæsonens pointhøst mod Strandby/Elling IF.

Aalborg Flyers Floorball Clubs damehold sikrede med en sikker 7-2 sejr sig 1. pladsen i 1. Division. Damerne kunne hurtigt bringe sig foran med 3-0 og så sig derefter ikke tilbage – Topscorer Jenna Kuronen var igen i hopla med 3 point og har nu lavet 27 point i 7 kampe i denne sæson. Damerne har en enkelt kamp tilbage på denne side af nytår på udebane mod Strandby/Elling IF.

U-13 havde chancen for, at fordoble sæsonens pointhøst, men måtte se sig slået af Strandby/Elling IF med 5-3. Kampen blev reelt først afgjort i den sidste periode, hvor gæsterne fra Strandby gik fra 3-2 til 5-2. Malthe Hansen gjorde sit for, at holde U-13 holdet inde i kampen med 3 mål.