Herre 2 fastholder topplacering – Dame 1 med vigtig sejr

Home/Forsidenyhed/Herre 2 fastholder topplacering – Dame 1 med vigtig sejr

Herre 2 fastholder topplacering – Dame 1 med vigtig sejr

Aalborg Flyers Floorball Club har i denne uge haft 4 hold i aktion og spillet i alt 5 kampe. Både herrer, damer og ungdomsholdene har været i aktion – Det er der kommet 2 sejre og 3 nederlag ud af.

Dame 1 spillede to kampe i løbet af ugen der er gået. Først på udebane mod Herning Pirates, hvor damerne efter en solid præstation kunne vende snuden hjem med en sejr på 3-1. En sejr der bringer Dame 1 helt ind i kampen om 4. pladsen i rækken – En 4. plads der giver adgang til slutspillet. Søndag middag fik Dame 1 besøg af Fr. havn Blackhawks i Tornhøj Idrætscenter. Frederikshavn Blackhawks har igennem mange år været en del af toppen på damesiden i dansk floorball, hvorfor der ventede Dame 1 en meget svær opgave. Dame 1 kom godt fra start og gav Frederikshavn Blackhawks kamp til stregen i de første 20 minutter – Gæsterne gik dog til pause med en føring på 2-0. I 2. periode satte gæsterne tempoet op og Dame 1 fik det meget svært med, at følge med. Dina Futtrup Sørensen reducerede til 9-1 i en periode gæsterne vandt med samme cifre. I 3. periode kom Dame 1 bedre med og begrænsede nederlaget til 14-2 – Louise Niss Larsen lavede Dame 1s andet mål. Dame 1 kæmpede det bedste de havde lært gennem hele kampen, men stod i dagens anledning overfor et af de bedste damehold i landet. I stillingen fastholder Dame 1 4. pladsen i rækken qua bedre indbyrdes regnskab i forhold til Herning Pirates.

Dame 2 gæstede Frederikshavn lørdag eftermiddag, hvor de mødte Fr. havn Blackhawks 2. Der er ikke mere end en uge siden de to hold sidst mødte hinanden – Da vandt Fr. havn Blackhawks 2 i Tornhøj Idrætscenter med 8-4. Dame 2 har i løbet af holdets korte levetid givet mange nye spillere spilletid i samarbejde med Grindsted Hammers. Lørdagens kamp var ingen undtagelse og det nysammensatte hold kæmpede med alt hvad de havde lært mod en flok unge frederikshavnere. De unge værter blev dog for stor en mundfuld for Dame 2, som måtte se sig besejret med 6-4. Julie Thagaard leverede et flot hattrick i kampen, men Louise Thorsen Pedersen stod solidt i målet.

På herresiden tog Herre 2 den korte tur nordpå til Strandby for, at møde Strandby/Elling IF 2 i 2. Division. Det var en kamp mellem top og bund i rækken og Herre 2 satte sig, da også på opgøret fra start. På to mål af Jonas Krogh kunne Herre 2 gå til pause efter 1. periode foran med 3-0. Værterne kom bedre med i 2. periode og reducerede til 3-1 på straffeslag, men Herre 2 lavede yderligere to mål inden 3. periode, så stillingen var 5-1 inden de sidste 20 minutter. 3. og sidste periode blev præget af en del udvisninger og blev derfor en anelse usammenhængende. Et enkelt mål blev det dog til, da holdets topscorer Martin Kristoffersen scorede til slutresultatet 6-1. Stor præstation i målet af Christoffer Wulff, mens Martin Kristoffersen lavede sæsonens 4. hattrick.

Klubbens yngste hold i Danmarksturneringen, U-13, mødte Strandby/Elling IF på udebane. Der ventede de unge drenge og piger en meget svær mod et af rækkens bedste hold. U13 kæmpede dog flot og var igennem hele kampen indenfor afstand af point. Trods den flotte indsats blev det til et nederlag på 4-2. Marcus Christensen lavede begge mål for Aalborg Flyers. U-13 ligger dermed stadig nederst i rækken inden de på onsdag skal en tur til Frederikshavn for, at møde Fr. havn Blackhawks.

I den kommende uge er der 5 kampe på programmet med deltagelse af Aalborg Flyers Floorball Club. En oversigt kan ses herunder.

D. 13/2 – Fr. havn Blackhawks – Aalborg Flyers (U-13)

D. 14/2 – Aalborg Flyers 2 – Grindsted & Uggerhalne IF (Herre 2 – 2. Division)

D. 15/2 – Strandby/Elling IF 2 – Aalborg Flyers 3 (Herre 3 – 2. Division)

D. 17/2 – Aalborg Flyers – AaB Floorball (Dame 1 – Mellemspil)
D. 17/2 – Aalborg Flyers 4 – AaB Floorball 3 (Herre 4 – 3. Division)