Koryfæerne vender hjem

Home/Forsidenyhed, Klubben/Koryfæerne vender hjem

Koryfæerne vender hjem

Hvis der er en ting i Aalborg Flyers vi værdsætter så er det vores stolte klubs historie og traditioner.

Derfor valgte vi forud for denne sæson, at forsøge at etablere et 3. hold for de af klubbens folk, som ikke længere har tiden eller motivationen til at træne med, eller blot ønsker at komme igang igen.

Det var en fantastisk oplevelse at sidde i hallen i sidste uge og høre nogle af vores nyere 2. holdsspillere spørge “Hvem er de der nye spillere?”, der blev svaret “Sorte og Dunze”, hvortil det blev udbrudt: “Pølse?!”. Sikken en dejlig udvikling vi har haft de sidste par år, og vi håber den fortsætter med alle de gamle spillere retur. Vi håber på, at vi sammen kan få klubben til at blomstre yderligere på alle fronter!

Vi kan dermed stolt bekendtgøre, at flere tidligere Flyers’ stjerner vender retur til klubben til indeværende sæson. Vi ønsker alle nye (gamle) spillere, velkommen hjem! Vi har savnet jer, og glæder os til at stå side om side i Tornhøj Idrætscenter med jer igen. Det er en fornøjelse, at se gode og gamle venner vende retur til vores floorball-bane.