Madsen startede U11 festen i Tornhøj Idrætscenter

Home/Forsidenyhed, Junior/Madsen startede U11 festen i Tornhøj Idrætscenter

Madsen startede U11 festen i Tornhøj Idrætscenter

Søndag d. 6. december lagde Tornhøj Idrætscenter gulv til midter opgøret i U11A rækken Flyers tog i mod Sindal Dragons.

Flyers kunne til denne kamp stille med 11 drenge og 4 piger, fraværet af Laura Jensen og Clare Brandt gør, at trænereteamet ikke kan stille med en hel pige kæde endnu, som er et af sæsongens delmål, men vi håber snart at se dem til på trænings banen igen.

Taktikken blev lagt i mødelokalet og kæderne var fordelt til sæsongens sidste hjemmekamp i 2020, opvarmningen gik stille og roligt og de sidste spillere fandt på plads, der var nogen, som havde meldt en sen ankomst, da forældrene ikke var helt morgenfriske :-).

Vi var alle klar til kampstart, specielt Oscar Madsen, der til dagen havet fundet plads i 1. kæden, så efter 18 sekunder i 1. periode, kunne Marcus Johansen sætte Hr. Madsen op til slagskud, denne valgte så at klappe bolden op i net taget uden chance for Sindal keeperen. Så var vi ligesom i gang. 2.kæden meldte sig ind i kampen 2 min efter, hvor Storm “Zlatan” Thomsen, kunne servere en sukker pasning for AJ(Andreas Jørgensen) der kunne sætte point ind på kontoen. Så holdte Flyers en scorings pause på 10 minutter, hvor det lykkedes Sindal at reducere, men Storm “Zlatan” Thomsen ville selv på tavlen og stjal bolden fra en Sindal spiller og lagde bolden flot over Sindal keeperen. Indtil da havde pigerne, med Andreas Skou som back ikke gjort meget væsen af sig, men Solomie, der kort forinden havde havde haft et skud på stolpen, blev spillet fri og anden gang svigtede hun ikke og Flyers kunne gå til pause 4-1

2.periode blev domineret af Flyers fra start, men det blev Sindal, som først kom på tavlen på en blunder af Flyers forsvaret, storspillende Solomie ville det dog anderledes, hun var herogderogallevegne, for til sidst at tage fusen på Sindal forsvaret og keeper, ved at snige bolden “ind af bagdøren”

Marcus Johansen, Frederik Thordal og Andreas Skou øgede Flyers målscoren så der stod 8-3 til Flyers, så fik Sindal en ekstra markspiller på banen, dette var et helt nyt senarie for Flyers defensiven som Sindal hurtigt udnyttede, sammen med en 2 min udvisning til Flyers, gjorde at Sindal kunne komme tilbage i kampen, perioden endte 4-4, dog stadig med Flyers i front med 8-5.

3. periode i gang og Flyers spillerne ville forsøge at kontrollere kampen og køre den sikkert hjem, Marcus Johansen og Storm “Zlatan” Thomsen og Frederik Thordal kunne alle finde vejen til netmaskerne i denne periode og derved fordoble deres målscore i kampen. Med 5 min tilbage af kampen måtte Flyers bænken kalde time out, lige for at minde spillerne om, de var foran og det kunne ikke hjælpe at skændes inde på banen, når man er fører kampen, laver man en fejl, så er det bare med at komme videre. AK (Anna-Kristine Skou) havde sneget sig fra sin back plads op til midt foran mål, hvor Frederik Thordal kunne spille hende fri til skud, som AK flot omsatte til mål, kampen ender 12-7 til Aalborg Flyers U11 hold, som for første gang selv laver mere end 10 mål.

Efter kampen havde holdets sponsor været en tur hos købmanden og købt sodavand og småkager til vinderne :-)

Kampen spiller blev denne søndag #51 Jonas Phunyapool Møller Larsen, stort tillykke herfra

 

Sidste kamp i år for U11 er torsdag d. 17 december i Strandby

// Mikael Harlis, Allan Kristensen og Peter Wulff