Kort nyt

Kort nyt

Bestyrelsen holdt møde den 29. april, hvor følgende vil være et kort udpluk derfra. Selve referatet findes på Aalborg Flyers’ hjemmeside under fanen ’medlemssider/mødereferat’. Ret henvendelse til bestyrelsen for at få kodeordet.

Der var flere punkter på programmet, men et af de store var nye bander. Der er løsninger til ca. 100.000-110.000 kr. På nuværende tidspunkt er der sat ca. 61.100 kr. til side, så vi er utrolig tæt på at komme i mål. Dette er noget vi som bestyrelse glæder os meget over, og det er virkelig en nødvendighed med nye bander. Der mangler bare lige det sidste. En mulighed for at hjælpe er bl.a. ved Aalborg Halvmaraton – DGI den 12. Maj, hvor klubben kan tjene penge ved at være frivillige på ruten til at lede deltagerne den rette vej. Her mangler der flere frivillige, så meld dig gerne til Jonas Kjær Nielsen (41437247) og få flere informationer.

Derudover vil vi gerne slå et slag for Aalborg Flyers’ fødselsdagsfest den 19. maj kl. 15, hvor alle er velkommen. Tjek det tidligere opslag ud på hjemmesiden eller begivenheden på Aalborg Flyers’ Facebook side. Kom til kaffe og kage og få et tilbageblik med Flyers.

Sidst men ikke mindst afholdes sommerafslutning lørdag den 1. juni, hvor der allerede er åben for tilmelding. Det bliver en fest med floorball, god mad og masser af fællesskab. Hertil findes også både et opslag på hjemmesiden og en Facebook begivenhed.

På vegne af Bestyrelsen