U-13 hentede sæsonens første sejr – Damerne fortsat ubesejret

Home/Forsidenyhed/U-13 hentede sæsonens første sejr – Damerne fortsat ubesejret

U-13 hentede sæsonens første sejr – Damerne fortsat ubesejret

Aalborg Flyers Floorball Club havde i den netop overståede weekend 8 hold i aktion, heraf 4 i KidzLiga Frederikshavn. Det blev overordnet set en god weekend rent resultatmæssigt for Aalborg Flyers, da det blev til to sejre, en enkelt uafgjort og et enkelt nederlag i danmarksturneringen.

Hjemme i Tornhøj Idrætcenter tog Aalborg Flyerss U-13 hold sæsonens første sejr mod Hjørring Hawks/Sindal Dragons, som blev slået med 12-3 – Marcus Christensen og Thomas Mathiasen var begge i hopla i kampen og lavede begge 4 point tæt forfulgt af Isac Milton med 3 point. Aalborg Flyers Floorball Clubs 2. hold hentede sidst på søndagen 3 velfortjente point mod Hjørring Hawks, som blev sendt hjem med et 7-3 nederlag. Med sejren cementere 2. holdet 5. pladsen i 2. Division med 8 point for 6 kampe. Eneste nederlag i weekenden faldt ligeledes i 2. Division, hvor Aalborg Flyers 3 tabte med 8-5 til de nye drenge i klassen, Grindsted & Uggerhalne IF – 3. holdet ligger efter 6 kampe på 7. pladsen i 2. Division.

I Frederikshavn var der dømt topopgør mellem nr. 1 og 2 i 1. Division Vest mellem Aalborg Flyers og Fr. havn Blackhawks 2. Det blev en tæt kamp hvor Aalborg Flyers i 2. periode var foran med 2-1 – Kampen endte dog som den startede, helt lige 2-2. Med det ene point fastholder dameholdet 1. pladsen i rækken med 13 point for 5 kampe. Damerne spiller allerede igen tirsdag aften på hjemmebane i Tornhøj Idrætscenter når Fr. havn Blackhawks 3 kommer på besøg – Der er her kampstart kl. 19.30.