Tag familien med til Floorballens Dag hos Aalborg Flyers Floorball Club

 

 

Søndag d. 29 august 2021 kommer til at stå i floorballens tegn, når Floorball Danmark og Aalborg Flyers slår dørene op for Floorballens Dag.

Måske kender du floorball fra idrætstimerne i folkeskolen. Måske ikke. Måske kender du det som indendørs hockey. Floorball er mere end bare en sport til frikvarteret. Det er fællesskab, godt humør og ikke mindst knaldgod motion.

Dét budskab bliver der fyret op under ved floorballsportens nationale flagdag, Floorballens Dag, den 29. august 2021. Floorballens Dag er et initiativ, som skal vise floorball frem for dem, der er interesserede i en sjov, hyggelig og uformel sportsgren, hvor ALLE kan være med. 

Aalborg Flyers er med på den nationale åbent hus-dag, så grib bolden og kom forbi Aalborg havnefront i tidsrummet 10-16.

På Floorballens Dag kan du for alvor for føling for de små hvide bolde og den enorme slagkraft i de ikoniske stave igennem sjove udfordringer, prøvelser og kamp.

Bliver du hooket på floorball i Aalborg, så find et hold der matcher dig eller dine børn på: www.aalborgflyers.dk 

Om Floorballens Dag
Floorballens Dag er resultatet af et ønske om at skabe større synlighed på floorball – både hos de lokale foreninger og nationalt – og at rekruttere nye medlemmer til alle de deltagende foreninger. Floorball blev, såvel som så mange andre sportsgrene, hårdt ramt af COVID-19 og de efterfølgende tiltag, der påtvang sporten at lukke ned til en næsten komplet grad. Det skal der rådes bod på, og Floorballens Dag er løsningen. 

I løbet af dagen kan børnefamilier og unge over hele landet prøve floorball af, ved enten at besøge et lokalt indendørs åbent hus-arrangement – f.eks. jeres – eller ved at droppe ind ved en af de fem udendørsbaner, der er stillet op på fem centrale steder i Danmark.

Læs mere om Floorballens Dag og se et kort over samtlige deltagende klubber på www.floorball.dk/FloorballensDag.


For yderligere information kontakt:
Klubbens kontaktperson: Jonathan Zacho Bruun
Telefonnummer: 30 29 31 88
E-mailadresse: jonathan@aalborgflyers.dk

 

 

 

 

 

Læs mere om Floorballens Dag: www.floorball.dk/FloorballensDag

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.