Tre kampe er der allerede blevet spillet i januar måned for Aalborg Flyers’ 1. hold. Det er blevet til henholdsvis én sejr og 2 nederlag.

Det startede allerede kort efter nytår med udekamp mod AaB 2. En kamp som var utrolig tæt de første to perioder, i hvad der lignede en meget jævnbyrdig kamp. Flyers’ 3. periode må dog gå over i historien, som den dårligste periode vi nogensinde har spillet. AaB vandt 9-1 i sidste periode, og endte med en kæmpe sejr på 12-2. Hvilket var utrolig frustrerende, da vi havde følt at vi var godt med i kampen hele vejen igennem. Skarpheden på dagen var dog tydeligvis forskellen mellem Flyers og AaB, hvilket en situation i 2. periode også viste med 3 stolpeskud i træk samt et brændt straffeslag i samme sekvens.

4 dage senere, den 10./1. stod Flyers tidlig op en søndag morgen for at tage til Jerup. Og det kan man kun være tilfreds med. Sæsonens klart bedste kamp fra Flyers resulterede i en 10-3 sejr over hjemmeholdet fra Jerup. En kamp hvor Flyers helt ulig normalt rent faktisk fik spillet til at flyde med velfungerende pasninger, og dertilhørende afslutninger. Det var en fornøjelse, og skabte stor optimisme hos holdet, da man med denne sejr kom op på 6. pladsen i tabellen. Vi har dog spillet 3 kampe mere end Jerup, som vi er á point med.

12208029_10153078336761205_984477808_n Casper Skatt, Jonas Broé, Jonathan ‘Zlatko’ Bruun, Morten Schroll, Mads Schroll, Lars Abildtoft, Thomas Krogh, Stefan Broé
Dennis Tony, Martin Kristoffersen, Long Cung, Dennis Syska, Frederik Rømming
(mangler: Jens Abildtoft, Frederik Lentz, Chris Conradsen, Christian Wiederholt, Tomas Penxa)

Den 16./1. tog vi så hjemme imod rækkens ubestridte tophold fra Blackhawks 3. En kamp der blev spillet med høj intensitet. Meget lig kampen mod AaB var Flyers rigtig flot med de to første perioder. Men da vi var bagude med 3, måtte vi op og presse lidt i 3. periode. Hvilket åbnede for Blackhawks i spilvendingerne. Ledt an af Jan Berggren og Kim Høst var Blackhawks uhyre skarpe på deres chancer, i sær i overtal blev Flyers defensiv udspillet. Vi havde dog en del chancer og var også tæt på et comeback, da vi scorede til stillingen 3-6. Men tættere kom vi aldrig på sejren. 3-6 havde også været et resultat vi kunne have levet med, da det langt hen af vejen afspejlede kampen. De sidste 3 mål kunne vi godt have undværet, men sådan går det, når man skal jage en udligning.

Nu ser vi frem mod lørdag den 23./1. hvor årets sidste opgør mod Svenstrup skal spilles. De to første er blevet til Svenstrup sejre på henholdsvis 7-6 og 2-1. Så der er lagt i ovnen til en god og tæt affære. Der plejer at være høj intensitet i naboopgøret, så monstro vi ikke har lagt i ovnen til en fed kamp i Svenstrup på lørdag kl. 15:00. Det er i hvert fald vigtigt for Flyers spillerne, at vise Svenstrup, at når det kommer til Aalborgensisk floorball så er Flyers’ en klub, der vil noget!

Når Svenstrup kampen er slut, er der blot tre kampe tilbage. Henholdsvis Blackhawks 2, Hjørring og AaB 2 er på menuen. Tre kampe som også sagtens kunne gå hen og blive tætte, og også gerne kampe hvor Flyers skal hente point i håbet om at beholde 6. pladsen i rækken.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.