Senior herreholdet, der skal spille i 2. div. i sæsonen, havde deres første kamp i form af en træningskamp mod Sæby Floorball Klub torsdag den 15. august, der bød på en fuld bænk, hvor alle var klar til at få prøvet formen af. Det var en kamp i høj fart, der gav spilletid til alle, tre mål, straffeslag til begge hold og et par udvisninger i kampens hede. Desværre måtte Flyers se sig slået med resultatet 3-7 til Sæby.

Derudover var der standerhejsning søndag den 18. august, som i år blev gennemført på små baner med de nye bander. Der var ca. 45 voksne mødt op, hvor formanden startede op med en velkomsttale og så var der ellers mulighed for at spille floorball på 6 hold i en god blanding af børn og voksne. Kl. 12.30 var der rigeligt med røde pølser og brød.

Bestyrelsen holdt møde den 15. august, hvor følgende vil være et kort udpluk derfra. Selve referatet findes på Aalborg Flyers’ hjemmeside under fanen ’medlemssider/mødereferat’. Ret henvendelse til bestyrelsen for at få kodeordet.

Der blev evalueret sæsonopstarten og overgangen til MinForening, og særligt ift. MinForening vil der blive indkaldt til et trænermøde hurtigst muligt, så introduktionen og overgangen kan blive forbedret. På mødet var der også fokus på spillertøj i og med der mangler nogle udlånte sæt og der skal købes nye til dame og herre senior.

 

Påmindelse:
Kontingent skal være betalt til klubben inden 1. september

Generalforsamling den 4. sep. Tjek begivenheden ud på MinForening

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.