Uhh det bliver fedt! En pakket Tornhøjhal, med forventet tilskuerantal omkring de 250-300. Det er i hvert fald hvad vi har meddelt brandmyndighederne, når vi nu for første gang i sæsonen tilbyder GRATIS adgang for alle tilskuere! Ja, vi ved godt det kun plejer at være til de første 100, men i denne omgang så giver vi den lige en ekstra skalde!

Der er fuldt ”voksen”program imorgen. Juniorerne venter lige en uge mere før de går i gang med sæsonen. Vi starter formiddagen med Flyers’ stolthed 1. holdet, som kl. 10:00, skal op i mod et endnu ukendt Frederikshavner hold. Det bliver en udfordring af tilfældige proportioner fordi et Indianerholdene fra Fræssen på udebane kan være en meget differentieret størrelse!

Flyers’ går ind til kampen i næsten stærkeste opstilling. Kun Casper Skatt, Jonas Holm og Frederik Larsen står pt. på skadeslisten, omend de også er på vej tilbage. Så det er en kamp med fuld fokus og høj motivation. Det bliver spændende at se om holdkaptajn Morten Schroll kan fortsætte sine gode takter fra sidste sæson, som holdets absolutte topscorer. Bl.a. lavede han 2 mål og 2 assists i sidste sæsons opgør mod Blackhawks! Desuden får Frederik Rømming debut i sin første officielle 1. divisionskamp.

Efter dette brag af en åbningskamp med en solid Flyers sejr til følge. Er det klubbens rygrad; 2. holdet, der ligeledes tager imod et Frederikshavner hold.
2. holdet har fået nye spillertilgange denne sæson, så det er spændende at se hvad de nye bringer af dynamik til holdet. Kampstarten er kl. 12:30.
2. holdet har afbud fra et par profiler, bl.a. Kris Houmann som tidligere i sin karriere har scoret et utal af mål mod netop Frederikshavn.
Sidste sæsons up-coming profil Andreas Friis, var forventet skulle tage et kæmpe ansvar på sine skuldre. Pbga. hans sidste optræden mod Blackhawks med 4 mål og 1 assist. Desværre er Friis skadet, så det ligner at sidste sæsons ”Årets udvikling” Stefan Ebdrup og topscorer Niels-Kristian Østergaard bliver spillerne der skal lave målene i morgen!

damerne
Damerne er klar til i morgen! Deres første turneringskamp, nogensinde!

Til slut er dagens absolut højdepunkt. Det absolut ypperste Aalborg Flyers nogensinde har præsteret i sin 26 årige eksistens. 1. divisions damefloorball!
Debutkampen for Aalborg Flyers i den andenbedste danske damerække. Det bliver et helt igennem stortslået syn, som får alle ægte Flyers’ hjerter til at smelte!
Kl. 15:00 tager Flyers’ stærkeste hold imod de bløde helgener fra Viborg. Monstro de ikke får en kynding Flyers-overhaling, som de aldrig har fået før! Profiler på dameholdet er der mange af, men monstro ikke sidste sæsons ”Årets Spiller” Mette Øland Thomsen fremviser sin fremragende teknik og måløje mod Viborggenserne.

Alt i alt – 3 kampe med helt igennem fantastisk tilskuervenlighed. Så kom i Tornhøjhallen på lørdag, få en øl, vand eller kop kaffe i cafeteriet og se Danmarks ældste og traditionsrigeste floorball-klub besejre sine modstandere på overdådig vis!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.