Det er altid intenst når Flyers og AaB tørner sammen, og aftenens opgør mellem AaB 2, på hjemmebane, og Aalborg Flyers var ingen undtagelse.
Sidst de to mødtes i starten af sæsonen endte det med en snævert ét måls nederlag til Flyers. I dag blev det desværre til endnu et nederlag, da hjemmeholdet vandt 6-4.

Det betyder desværre for Flyers, at man skal håbe på at AaB taber point i nogle af deres resterende kampe
endten i næste weekend mod AaB 3 eller den 8. marts mod Jerup.
Samtidigt skal Flyers vinde deres restende kampe mod begge AaB mandskaberne og Jerup. Hvis det ikke lykkedes ender Flyers på 3. pladsen og AaB på 2. pladsen. Flyers er dog stadig det eneste af de to hold der er oprykningsberettiget, da AaB pga. deres ligahold ikke må spille i 1. division.

I dagens kamp var Flyers uden Thomas Krogh der sidder ude med en fiberskade, samt Martin Kristoffersen, der måske er færdig for denne sæson pga. en længere varende forretningsrejse og Bo Møller der i dagens anledning var sendt ned og assistere et tyndt besat 2. hold. Det gjorde han dog meget godt med 4 mål og ét enkelt assist. Der var dog gensyn til holdkaptajn Jesper Frederiksen der ikke har været med siden sæsonens første kamp pga. en slem skade i hans akilleshæl.

Selve kampen foranled som forventet, tæt og intenst med hårdt fysisk spil, som sjældent blev særlig kønt at se på.
Flyers kom bedst fra start da Jonathan ”Zlatko” Bruun, på flot forarbejde af Long Dinh Cung, der fik presset modstanderens back til en fejl, first-timede bolden i luften ind under vingen på JUDAS alias Alex Dalgaard i AaB målet.
Kort derefter kommer Flyers i overtal, men det kørte rigtig skidt i dag, der var meget langt mellem de hurtige pasninger og det endte i stedet med at AaB udlignede til 1-1 få sekunder efter udvisningen var løbet ud.
Flyers får dog igen føringen da 2-1 målet faldte efter 13½ minutter af kampen. Morten Schroll, som noget nyt var rykket over på en centerposition i kæde med Cung og Bruun på vingerne og Dennis ”Dunze” Rasmussen og Lars Abildtoft på backerne, på en flot pasning efter en spilvending, finder Zlatko fri på kanten. Zlatko first timede igen, denne gang sidder den helt oppe i krogen uden for Alex’ rækkevidde.
AaB’s keeper var dog, fra et Flyers perspektiv kampens spiller med rigtig mange gode og sikre indgreb og gav meget få returbolde i mod et Flyers mandskab, der ellers fik trykket mange skud afsted.
Lige i dag fortrød Flyers nok, at man lod Alex skifte på et fri-transfer til AaB hen over sommeren. En lille henvendelse til Jens Hagbarth her; brug venligst Alex på ligaholdet fremover – tak!

2. periode stod primært i AaB’s tegn – Flyers spil var usammenhængende og spillerne virkede rustne og sløve. Der manglede i den grad speed i folks ben.
AaB får bragt, fortjent, på 2-2 og 3-2. Så kom bulldozeren (Dunze) dog lige på besøg i AaB’s ende. En enkelt bande med Zlatko også stod der igen 3-3. AaB blev dog ikke rystet af den grund og får scoret til både 4-3 og 5-3 inden perioden er omme. Det flød aldrig rigtig for Flyers spil – i sær den normale ”scoringskæde” med Casper Christensen, Mads Schroll, Dennis Sørensen, Jesper Frederiksen og Stefan Broé/Frederik Larsen havde svært ved at få offensiven igang. Led man under savnet på profilen Martin Kristoffersen eller kunne den ellers så rutinerede kaptajn Frederiksen godt mærke, at han havde været ude med en skade i 3 måneder? Eller en kombination af flere elementer?
Noget spillede i hvert fald ikke i dag.

3. periode gik med AaB tænkende defensivt, men som værende boldstyrende og et Flyers hold der jagtede bolden og målet. Flere gode chancer, men aldrig rigtig farligt. Med 4 minutter tilbage af kampen modtager Casper Christensen bolden fra Stefan Broé og fra en meget spids vinkel krøller han bolden op i nettaget. En rigtig flot detalje af Casper. Flyers blev ved med at jage det sidste mål, men med 2 minutter tilbage af kampen får AaB scoret til 6-4 og Flyers kommer aldrig rigtig tæt på selvom en udvisning med 1½ minut tilbage af kampen gav en god mulighed i 6 mod 4 spil.

Så alt i alt, et træls nederlag, hvor langsomt pasningsspil og manglende defensiv indsats var afgørende faktorer i at AaB nu ligner en solid kandidat til 2. pladsen og håneretten i Aalborg.

Flyers kan desværre ikke gøre andet end at vinde også håbe på at AaB dummer sig i de restende kampe. Monstro ikke at trænerteamet Jonas Nielsen og Casper Christensen allerede nu er begyndt at tænke i næste sæson og oprykningen til 1. division. Der kommer i hvert fald til, at skulle ske en del før Flyers mandskabet – med den form holdet har nu – har tempo og niveau nok til, at kunne følge med stærke hold som Svenstrup og Hjørring.

Holdopstilling med point og udvisninger

#1 Dennis Syska Olsen
#3 Dennis Sørensen
#7 Mads Schroll
#11 Casper Christensen (1+0)
#17 Frederik Larsen
#42 Jesper Frederiksen
#49 Lars Abildtoft
#50 Dennis Rasmussen (1+0)
#73 Jonathan Bruun (2+1)
#85 Long Dinh Cung (0+1)
#88 Stefan Broé (0+1, 2 udv. min)
#92 Morten Schroll (0+1, 2 udv. min)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.