Hvornår?

Lørdag d. 13. februar 2016 inviterer Aalborg Flyers FC til KidzLiga i floorball. Det sker i Tornhøj Idrætscenter, Tornhøjvej 1, 9220 Aalborg Øst. Der spilles fra 9.30 og til omkring klokken 15.00.

Hvem deltager?

Floorballklubber fra hele Nordjylland tager del i dagen. Det er det fjerde stævne af sin slags siden opstarten i november. Der er op mod 200 deltagere og der er en række for alle. Der tilbydes således både floorball for nybegyndere og mere trænede spillere. Det sikrer, at alle får en god oplevelse.

Hvad er KidzLiga?

KidzLiga er et koncept udviklet af Dansk Floorball Union, der er målrettet spillere mellem 5-13 år, der gerne vil have det sjovt med floorballkampe.

Dansk Floorball Union skriver selv følgende: ”Her er der ingen vindere eller tabere. Til gengæld er det sjovt, intensivt, fair og rummeligt at spille floorball i KidzLigaen. Stævnerne foregår på børnenes præmisser, og alle deltagere får en medalje ved hvert stævne.”

Konceptet er nemt at gå til, da der spilles på små baner og det stiller ikke krav til de deltagende klubber om at have store hold.

Turneringsinfo kan findes på dette link

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.