Tirsdag aften bød Aalborg Flyers Floorball Club og Tornhøj Idrætscenter indenfor til et spændende opgør mellem Aalborg Flyers 2 og Aalborg Flyers 3 i 2. Division Vest. Begge hold havde fået en mindre god start på sæsonen, så der var derfor ekstra meget på spil i tirsdagens opgør.

Kampen blev fra start afviklet i højt tempo med chancer i begge ender. Aalborg Flyers 2 åbnede scoringen efter godt 14 minutter på mål af Chris Conradsen efter en fin assist fra Dennis Tony Sørensen – Torben Kanstrup Jensen udbyggede føringen kort efter på et flot skud fra midten af banen. 1. periode endte med en 2-0 til Aalborg Flyers 2 efter en periode hvor Aalborg Flyers 3 kæmpede flot og med gode chancer for, at komme på tavlen. 2. periode var nærmest en tro kopi af 1. periode – Højt tempo og masser af chancer i begge ender. Det var dog Aalborg Flyers 2 der kunne udbygge føringen til 5-0 inden 3. periode på mål af Nils Boisen, Torben Kanstrup Jensen og Jonas Krogh. I sidste periode faldt tempoet og spillet blev mere ensrettet mod Aalborg Flyers 3s ende. Dennis Tony Sørensen og Morten Schroll Jensen øgede føringen til 7-0 for Aalborg Flyers 2. Det lignede længe en 7-0 sejr til Aalborg Flyers 2, men så dukkede Uncas Arias op og udnyttede en del forvirring og manglende dommerkendelser i Aalborg Flyers 2s forsvar og reducerede til 7-1 for Aalborg Flyers 3.

Kampen endte med en sikker 7-1 til Aalborg Flyers 2 mod et Aalborg Flyers 3 hold, som aldrig lagde sig ned trods den spillemæssige forskel der var på de to hold.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.