Der blev både lørdag og søndag afviklet stævner i Tornhøj Idrætscenter. Om lørdagen havde omkring 70 kvinder, fordelt på syv hold, indtaget Tornhøj Idrætscenter for, at afvikle Ladies Cup. De syv hold gave hinanden nogle gode kampe, hvor det tydeligt kunne ses, at alle ville vinde den eftertragtede pokal. Værterne fra Aalborg Flyers FC samt gæsterne fra Viborg Saints og Hjørring Hawks/Hørby Efterskole lagde sig tidligt i spidsen for Ladies Cup og vi skulle helt hen til den næstsidste kamp før Hjørring Hawks/Hørby Efterskole kunne række armene i vejret og erklære sig, som vindere af Ladies Cup. Aalborg Flyers FC endte på en flot andenplads, mens Viborg tog sig af tredjepladsen.

I forlængelse af Ladies Cup spillede AaB Floorball og Frederikshavn Blackhawks den anden semifinale i damernes slutspil – Det første opgør i Frederikshavn havde AaB Floorball vundet. AaB Floorball vandt også det andet opgør med 8-5 foran imponerende 141 tilskuere i Tornhøj Idrætscenter.

Søndag skulle seks hold afgøre hvem der skulle hjemtage pokalen i den første udgave af Aalborg Flyers Junior Cup. Aalborg Flyers FC deltog med tre blandende hold af spillere fra både U11 og U13 holdene – De øvrige tre hold var Hjørring Titans, Hjørring Hawks og Brønderslev Hot Shots. Fra start gik de tre hold fra Aalborg Flyers FC og Brønderslev Hot Shots i udbrud, hvor det til sidst blev en duel mellem Brønderslev Hot Shots og Aalborg Flyers FC 1. Brønderslev Hot Shots lagde pres på Aalborg Flyers FC 1 i deres næstsidste kamp, da de slog Hjørring Titans. Det betød, at Aalborg Flyers FC 1 med en sejr over netop Hjørring Titans i stævnets næstsidste kamp kunne løfte pokalen – Spillerne fra Aalborg Flyers FC 1 svigtede ikke og besejrede Hjørring Titans klart og kunne dermed løfte pokalen, som vindere af Aalborg Flyers Junior Cup. Aalborg Flyers FC 2 besejrede Brønderslev Hot Shots i stævnets sidste kamp og tog sig af andenpladsen, mens Brønderslev Hot Shots sluttede på tredjepladsen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.