Afbud fra Hot Shots! Begge klubbens herrekampe er aflyst i dag!

Kommentar fra 1. holdets assistentræner, Jonathan Bruun:

Som vi har oplevet før i Aalborg Flyers, kan Hot Shots ikke stille hold. Det går udover både 1. og 2. holdet i dag!

Vi modtog i morges et opkald fra bagmanden i Brønderslev, som fortalte os, at de ikke kunne skaffe spillere. Hvordan det kan lykkes en klub, at mangle spillere til TO hele herrehold, er en gåde, men det kan man altså i Hot Shots!

Efterhånden har vi vendet os til, at når der står Hot Shots på kampprogrammet, så kan man forvente et afbud, men aldrig før har vi oplevet det på denne måde, også endda få timer før kampstart. Det er pinligt for sporten og for Hot Shots – hvis I spørger mig.

Det er lidt utroligt, at de får lov til på den måde at gøre grin med os andre hold, gang på gang. Vi har snart fået nok af det. Man må da håbe på at DaFU på et eller andet tidspunkt reagere, men det sker desværre næppe.

Der vil forsøges at arrangere hyggetræning for begge hold, spillere i klubben bedes derfor orientere sig på vores interne facebook-gruppe.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.