Med under en uge til sæsonstart i form af hjemmebanekampen mod Jerup, bringer vi her på siden en præsentation af 1. holdet i Aalborg Flyers. Truppen, som skal bringe klubben til sin anden titel i træk og sikre oprykningen til 1. division.

Truppen består som udgangspunkt af følgende spillere:

#40 “C” Jesper Frederiksen
#60 “G” Mike Grunnet
#11 Casper Skatt Christensen
#17 Frederik Larsen
#23 Thomas Krogh
#25 Stefan Sinnavar
#40 Martin Enggaard Kristoffersen
#43 Jonas Kjær Nielsen
#50 Dennis Rasmussen
#73 Jonathan Zacho Bruun
#85 Long Dinh Cung
#88 Stefan Broé
#92 Morten Schroll
#XX Mads Schroll
#XX Lars Abildtoft
#XX Jens Abildtoft

Der kommer dog højst sandsynligt til, at være nogle af overstående spillere, der tørner ud for 2. holdet i denne sæson, samtidig med nogle 2. holds-spillere / nytilkomne spillere, kan komme til, at blive en del af 1.holds truppen på sigt.

Af nye spillere på 1. holdet kan nævnes Abildtoft brødrene, begge tidligere Flyers spillere, som har genfundet interessen for spillet. Derudover er Mads Schroll (lillebror til Morten Schroll) skiftet fra AaB til Flyers. Holdet er derudover næsten intakt fra sidste sæson. Dog er Jonas Broé (skiftet til 2. holdet), Søren Lukassen (flyttet til Århus) og Alex Dalgaard Jensen (skiftet til AaB) ikke længere at finde på 1. holdet.

Truppen har haft en hård, men god pre-season og spillerne er ved, at være klar til at komme igang med floorball sæsonen. Den forstørrede trup og derigennem hårde konkurrence, har øget niveauet til træning betragteligt, i sær igennem et 2. hold med mange stærke og rutinerede spillere, der medfører til at der altid er høj intensitet til træning i Tornhøjhallen.

Veteran Jesper Frederiksen har i denne sæson overtaget anførerbindet fra Casper Christensen (der i stedet er blevet assistenttræner), og skal være frontfigur og forgangsmanden, der sørger for, at holdet skaffer sejren i alle kampe. Det bliver dog ikke let for kaptajnen og hans mandskab, at komme til sejre denne sæson. Da modstanderne er yderst kompetente. Ingen hold kan undervurderes, og alle kampe bliver tætte opgør hvor få mål kommer til, at afgøre det for Flyers. Dog må Frederikshavn Blackhawks 3 være absolut favorit, hvilket de klart gav udtryk for i deres første kamp mod AaB 3, som blev en sejr på hele 16-3.
Aalborg Flyers, må dog tage det som en klar ulempe fra starten af sæsonen, at kampene bliver så tætte, holdet er ikke så vant til, at møde meget modgang. Dette i form af sidste sæsons mange sejre, hvor eneste nederlag var et 3-4 nederlag i DM finalen for 3. divisionshold, i overtiden, mod Benløse – en kamp som netop var meget tæt, og hvor Flyers selv smed sejren på gulvet da presset blev for meget.

Forhåbentligt kan Aalborg Flyers dog bevise, at man har udviklet sig siden sidste sæson allerede på lørdag hvor modstanderen er Jerup IF. Kampen fløjtes i gang kl. 13:00 i Tornhøjhallen. Jerup giver dog ingen gratis point væk, og var tæt på at slå AaB 2 i deres første kamp denne weekend, en kamp der endte 8-6 i AaB’s favør. Så det er helt sikkert et mandskab der er sultent efter point, og et hold som Flyers skal frygte.

Samtidig med sæsonstarten i Tornhøjhallen bliver Aalborg Flyers 2. hold genoplivet, dette sker i kamp mod Blackhawks 6 i Frederikshavn.

Kan de to Flyers mandskaber, sikre sig sejre i sæsonens to første kampe? Det ved vi om 6 dage!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.