Med henholdsvis 3 mål til holdkaptajn Morten Schroll og 2 mål til holdets stærkskydende back Mads Schroll, var brødrene i hopla i dagens opgør. Efter begge har haft en noget pauver pointmæssig start på sæsonen, så vi for alvor deres kompetencer i spil i dagens kamp. Mads fik trykket kanonen af fra venstrekanten, og Morten var i dagens anledning blevet sendt på wing-positionen for at få gang i målmaskinen fra sidste sæson! Godt hjulpet på vej af flere fremragende assists fra deres holdkammerater var det muligvis en af de bedste præstationer de to brødre har leveret længe!

I hvad der endte i en spændende afslutning lignede ellers længe en sikker sejr til Svenstrup, da Flyers var på besøg i ’Vandpytten’, som Svenstrups hjemmebane vist godt kan døbes, med det stadig ubearbejdede tag, der sidste sæson medførte at kampen mellem de to hold måtte aflyses (imens kampen var i gang) grundet vand på banen fra det utætte loft.

Heldigvis var der ingen smeltesne i dagens kamp, selvom de kun 8 markspillere for Svenstrup nok godt kunne have ønsket det i tredje periode. Her slap deres kræfter nemlig tydeligt op, efter de ellers i 2. periode havde fået bygget en solid 6-2 føring op. Første periode var endt 2-0 til Svenstrup, men mest af alt en tæt periode, med to hold i meget tæt duel, dog med Svenstrup i en mere boldbesiddende rolle.
Med en start på 3. periode med Svenstrup i næsten 5 minutters overtal, lignede det en tidlig lukning i kampen. Men Flyers fik lukket af bag til, og scorede en enkelt den anden vej i undertallet. Så med stillingen 6-3 og med 15 minutter tilbage kunne alt ske.
Selvom Svenstrup trak fra igen med målet til 7-3, kom Flyers tilbage. 3 gange blev der scoret. Målet til 7-6 faldt med 2½ minut tilbage af kampen.
Tændingen blev dog for høj til sidst for Flyers, der hele kampen igennem havde ligget på grænsen, muligvis også noget over grænsen i visse tilfælde, og hovedet blev ikke holdt koldt til sidst. Lidt paradoksalt var det faktisk de to Schroll-brødre som endte med at tage et par udvisninger i slutningen af kampen, bevares dog kun med helholdsvis 20 og 13 sekunder på uret og bolden på Svenstrup hænder.

Fra at være helt nede i kulkælderen efter 2. periodes pinlige afslutning: Svenstrup scorer først med 5 sekunder tilbage på uret, dog gjorde en dommerfejl at spillet blev sat tilbage, hvorefter Svenstrup får lov til at gøre fuldstændigt det samme til stor frustation for flere Flyers’ spillere.
Til at rejse sig som hold og kæmpe hvad vi kunne i tredie periode, er en imponerende udvikling. I sidste uge fik vi smæk af Blackhawks, i hvad vi håbede på var sæsonens lavpunkt, det fik vi vist i dag at det var. Nu kan vi kun se fremad, og opad i tabellen. Forhåbentligt kan vi allerede i næste uge hjemme mod Strandby vise at vi som hold har potentialet til mere end den nuværende position og målscore viser.

Holdopstilling m. point og udvisninger:

C #92     Morten Schroll, 3+0, 2 min udv.
G #1       Dennis Syska
#3           Dennis Sørensen
#7            Mads Schroll, 2+0, 2 min. udv.
#19          Martin Kristoffersen, 1+1
#23         Thomas Krogh, 0+1, 4 min. udv.
#41         Tomas Penxa
#48         Lars Abildtoft
#71          Frederik Rømming, 4 min. udv
#73         Jonathan Bruun, 0+1, 5 min. udv.
#85         Long Dinh Cung
#88         Stefan Broé, 0+1, 2 min. udv.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.