I sæsonens første opgør mod Jerup “ishockeyklub” blev det til en 5-0 sejr til Aalborg Flyers. Et resultat som lyder således, pga. en modstander der blev taberdømt. Sådan går det jo, når man opsamler 61 strafminutter på to minutter.

Kampen var næsten 54 minutter gammel, og Flyers førte 5-3, da dommerne trækker stikket for Jerups optræden. Først bliver der givet en matchstraf, og to minutter senere får tre Jerup spillere 2+10. Det vil sige, at der i alt skulle sidde 7 mand i strafboksen + den ene med det røde kort. Derfor måtte Jerup taberdømmes, da de på det tidspunkt kun var i stand til, at stille med to markspillere og ingen målmand.

En noget surrealistisk situation, som ingen i hallen nogensinde havde oplevet før. Situationen var en kulmination på en kamp, hvor der blevet gået hårdt til den, men hvor Jerup ikke var i stand til, at holde sig i skindet, og i flere situationer lavede manøvre som nok mere hører hjemme i en ishockey arena. Bl.a. en situation hvor en Flyers spiller bliver holdt nede i gulvet ved, at Jerup spilleren presser sin stav mod hans hals. Dommeren nåede desværre ikke at se situationen, som burde have medført en klar matchstraf 3.

Selve kampen var en uskøn og roddet affære, hvis det man kan kategorisere som en indianerhockey kamp. Første periode blev vundet 2-1 af Flyers, men primært på baggrund af flot målmandsspil af Mike Grunnet, der holdte Flyers i kampen i første periode. Det var tydeligt, at man ikke var klar på niveauforskellen mellem 3. og 2. division fra starten af kampen.

Flyers var forud for kampen ramt af en del afbud. Det var også tæt på, at profiler e Jesper Frederiksen og Martin Kristoffersen måtte melde afbud, grundet skader. Alle disse afbud betød debut til Michael Ødegaard, som netop er skiftet til Flyers fra Dronninglund. Michael fik en fornem debut for Flyers med ét mål og to assists.

I 2. periode falder Flyers lidt i niveau, men man holder stadig et højt tempo. Jerup får dog kæmpet sig bedre ind i kampen, og får scoret to gange. Det ene mål i undertal. Flyers evige akilleshæl er overtalsspillet, som igen i dag volder holdet besvær. Bolden bliver simpelthen ikke spillet hurtigt nok rundt, og skudafviklingen bliver baseret på enkelmandspræstationer. Der var ellers rigelig med træning til overtalskæden. Jesper Frederiksen måtte desværre udgå med en skade i midten af 2. periode, hvilket betød af Ødegaard kom ind i powerplayet, og han stod for holdet enlige mål i 2. periode.

I starten af 3. periode får Casper Christensen hurtigt scoret til 4-3. Herefter bølger spillet frem og tilbage og der er mange intense nærkampe – og svinestreger – fra begge hold. Noget af en opgave dagens dommere var på. Selv samme Casper får  efter næsten 52 minutters spil en lidt tynd to minutters udvisning, hvilket leder til det første Jerup overtal i kampen.

Mike Grunnet opsnapper et skud fra Jerup, og sender Jonathan “Zlatko” Bruun afsted i dybden. Dette er forløberen til de kontroversielle situationer senere hen. Zlatko får sendt bolden over en fremadstormende Jerup målmand, og med en back tæt i ryggen er han tvunget til at fortsætte sit løb fremad i banen. Bolden hopper og danser på målstregen. Zlatko hopper ud af feltet som han er endt inde i efter, at være blevet presset til, at stå derinde, og sætter herefter bolden i mål. Dommerne dømmer mål og Jerup spillerne protesterer. Protesterne ender i en storm, og en Jerup spiller må forlade hallen med en matchstraf.

Det var som om, at Jerup her mistede lysten til at spille, og to minutter senere fløjtede dommeren kampe af, og gav tre 2+10 udvisninger til Jerups spillere.

Selvom Flyers vandt, var følelsen noget tam efterfølgende. Der var ingen tvivl om, at man gerne vil have vundet efter fuld spilletid og derved have fortjent hele sejren. Omvendt virkede det dog som om, at Jerup allerede havde pakket sammen efter det røde kort var faldet med ni minutter tilbage af kampen.

Kampens spiller, i en kamp hvor hele holdet løftede i flok, blev målmand Mike Grunnet, der i sær i første periode sørgede for at Flyers ikke faldt helt sammen.

Holdopstilling med point og udvisninger for Flyers

  • Jesper Frederiksen (1+0)
  • Mike Grunnet (0+1)
  • Casper Christensen (1+1, 2 min)
  • Frederik Larsen (2 min)
  • Thomas Krogh
  • Martin Kristoffersen (1+0)
  • Dennis Rasmussen
  • Jonathan Bruun (1+0)
  • Long Dinh Cung
  • Stefan Broé
  • Michael Ødegaard (1+2)

Næste kamp er lokalbraget mod AaB Floorball, på lørdag i Tornhøjhallen kl. 13:00. Der er garant for topunderholdning og intensitet når flere tidligere holdkammerater tørner sammen i et opgør, hvor der er mere på spil end bare point!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.