I weekenden 15.-17. sep. 2017 startede Danmarks tuneringen op for Aalborg Flyers Floorball Club.

U13 holdet startede op med at drage til Strandby fredag aften, her var den nye konstellation træner Jonas Krogh/Salli Christensen som skulle i gang med den nye sæson. Flyers spillerne kæmpede denne aften mod ovemagten, og måtte sig se slået med 7-2.

Lørdag skulle Aalborg Flyers 3 i 2. division have været en tur til Brønderslev Hotshots, desværre har Brønderslev i allersidste øjeblik valgt at trække holdet fra 2. division, så ingen kamp der.

Længere nord på i Strandby skulle Aalborg Flyers 1.div hold i aktion, et noget amputeret hold, hvor træner Jonas Kjær måtte trække i trøjen. Afbuddet fra Chris Strøm Conradsen var dog et af de afbud, som undrede træneren allermest, Chris kunne ikke deltage i kampen, da han skulle til Tyskland efter bajere og bum :-) , det viste sig således at ”Tyskland” var Aalborg Rådhus, hvor han endnu engang trådte ind i de voksnes rækker og sagde ja til Anne, stort tillykke herfra.

Aalborg Flyers kunne i kampen give debut til brødrene Anders von Thimm og Mads Thimm, begge brødre takkede for tilliden, med at lave point. Kampen endte med en 0-3 sejr til Aalborg Flyers, keeper Mike B. Grunnet kunne fejre sit første clean sheet i karrieren, super flot.

Aalborg Flyers 2 skulle i 2. div. også møde Strandby, ligesom 1.holdet var Aalborg Flyers 2 også noget ramt af afbud. Her var der også dobbelt debut i Aalborg Flyers trøjen, dog ikke brødre denne gang, Martin Stasinka og Niels Boisen, trak begge Aalborg Flyers trøjen over hovedet for første gang. Martin Stasinka trådte ind i Aalborg Flyers journalerne med maner, hele 3 mål blev det til i 2-4 sejren over Strandbys 2. div. Hold.

Søndag kl. 10.00 var det så Aalborg Flyers Damehold i 1. divisions tur til at køre nord på, ikke helt så langt som herreholdene, men 10 km sydligere, nemlig i Frederikshavn, hvor Blackhawks 3 tog imod.

Efter et jævnbyrdigt kvarter, satte Mette Thomsen og Anja Kaalby tingene på plads, med hver sit mål inden for 15 sekunder, Aalborg Flyers kom ikke rigtig ud til 2. periode og Blackhawks kunne reducere til 1-2. I 3. periode styrede Aalborg Flyers igen tingene og Anja Kaalby og Louise Niss Larsen lukkede kampen med 1-3 og 1-4.

Alt ialt en dejlig weekend Aalborg Flyers Floorball Club

Dejligt at være i gang igen.

Peter Wulff

Formand

Aalborg Flyers Floorball Club.

17

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.