Aalborg Flyers Floorball Club som danske mestre i 1992
Klubbens historie
Aalborg Flyers FC blev stiftet d. 19/5-1989 og blev dermed den første danske floorball klub. I 1992 blev det første sæt medaljer uddelt i dansk floorball og her tog Aalborg Flyers FC sig fint af retterne. Aalborg Flyers FC gjorde rent bord ved DM-stævnet og vandt alle kampe i Solsidehallen i Nørresundby og tog dermed ikke blot klubbens første DM-Titel, men også historiens første i dansk floorball. I finalen blev Frederikshavn Bulldogs besejret med hele 9-1 blandt andet ved hjælp af tre mål fra Michael Poulsen, Jacob Worsøe og Michael Andersen.
Ved samme stævne tog Aalborg Flyers FCs herrejunior hold titlen i den række ved, at besejre Hirtshals Vikings med 6-5 efter overtid. Det afgørende mål blev scoret af Torben Pedersen.
I bedste række
I de efterfølgende sæsoner var Aalborg Flyers FC en fast bestanddel i toppen af dansk floorball og hentede blandt andet en flot tredjeplads i sæsonen 1992/1993 efter en 10-5 sejr over Frederikshavn Bulldogs. Op igennem 90erne og starten af 00erne var Aalborg Flyers FC fast inventar i landets bedste række.
Ned- og oprykning
I 2001 endte det hele dog, da Aalborg Flyers FC måtte lade sig tvangsnedrykke til 2. Division, som på dette tidspunkt var den laveste række i dansk floorball. Efter en turbulent sæson i 2001/2002 lykkedes det dog Aalborg Flyers FC, at rykke op i 1. Division efter først, at have slået AaB Floorball 2 og siden hen Sunds FC 2 i kvalifikationskampene.
I den efterfølgende sæson var Aalborg Flyers FC tæt på, at fuldføre et flot comeback til landets bedste række, men måtte dog se sig slået af Odense FC i kvalifikationskampene til netop landets bedste række. Første kamp mod Odense i kvalifikationen blev vundet med 9-6 på hjemmebane, mens returkampen i Odense blev tabt med 9-5 efter overtid.
vi kan stadig nå det
Det skulle sidenhen vise sig, at blive sidste gang Aalborg Flyers FC spillede med om en plads i landets bedste række – Det kan dog stadig nåes endnu. På ungdomsfronten var der gode dage i Aalborg Flyers FC i slutningen af 90erne, da klubbens U16 mandskab hentede to sølvmedaljer i træk i den hedengangne turnering, Liga Nord. Aalborg Flyers FC tilbragte i perioden op til sæsonen 2009/2010 sig primært i 2. Division og udover et par mindeværdige sejre i pokalturneringen over blandt andet AaB Floorball, gjorde klubben sig ikke nævneværdigt bemærket i danmarksturneringen.
spillerflugt
I sommeren 2009 var Danmarks ældste floorballklub tæt på lukning, da en stor spillerflugt var tæt på, at tvinge klubben til, at dreje nøglen om. Det skete heldigvis ikke og trods en tung sæson i 2. Division i sæsonen 2010/2011 kæmpede klubben og spillerne videre. I de efterfølgende tre sæsoner fristede Aalborg Flyers FC en tilværelse i 3. Division og her lykkedes det allerede i sæsonen 2012/2013, at vinde 3. Division Vest, Kreds 1. Aalborg Flyers FC rykkede efter denne triumf op i 2. Division, hvor holdet hentede et par flotte midterplaceringer i de efterfølgende to sæsoner. Samtidig med den fine succes hos herrerne leverede Aalborg Flyers FCs nyetablerede U11 mandskab en flot præstation i deres første sæson og erobrede en flot 2. plads i U11 Vest Flex rækken i sæsonen 2014/2015.
Nu også med damehold
I sæsonen 2015/2016 var Aalborg Flyers FC tilbage i landets næstbedste række, hvor det blev til en 7. plads i den første sæson. I selvsamme sæson triumferede Aalborg Flyers FCs nyopstartede damehold i 1. Division og hjemtog klubbens første pokal hos damerne.
Titlen gav damerne mulighed for, at kvalificere sig til slutspillet i landets bedste række, men måtte dog se sig slået af Herning FC i kvalifikationskampene.
jubilæum
Aalborg Flyers FC kunne i 2019 fejre 30 års jubilæum og se tilbage på nogle sæsoner med mange nye spillere og nyopstartet hold bl.a. i juniorrækkerne. Der har været en god udvikling og et stort netværk af frivillige hjælpere frem til jubilæumsåret. Aalborg Flyers FC går en spændende tid i møde, da der er seniorhold repræsenteret i ligaen, 1. Div., 2. Div. og 3. Div. samt juniorhold indenfor U15, U11, U9 og micro-alderen (3-5 årige).
Titlen gav damerne mulighed for, at kvalificere sig til slutspillet i landets bedste række, men måtte dog se sig slået af Herning FC i kvalifikationskampene.