24 mål blev der scoret i kampen mellem Aalborg Flyers og AaB 3. I hvad der må siges, at være en gyselig defensiv, men utrolig seværdig affære. En kamp hvor Flyers mandskabet viste viljestyrke og comeback-kompetence. Jeg kan allerede nu løfte sløret for, at jeg ikke fortæller om alle målene – Jeg kan simpelthen ikke huske dem :-)

Aalborg Flyers kom slet ikke ud til første periode, og blev fuldstændigt blæst af banen af en velsmurt AaB kontra-maskine. Gang på gang blev Flyers straffet på spilvendingerne på baggrund af dårlig defensiv kommunikation og halvsløje returløb. Det medførte at man efter 15 minutter var kommet bagud 1-6.  Efter at der var gået 4 kasser ind på 4 minutter valgte Jonas Kjær at bytte Boj ud med Dennis Syska i målet. Det var ikke megen hjælp Boj havde fået inde i rusen, men man måtte jo prøve et eller andet. I de  sidste 5 minutter af perioden blev der lukket af defensivt og Lars Abildtoft fik scoret sit første mål på et direkte frislag til stillingen 2-6. Lars viste stort overskud og spurgte lige dommeren: “må vi spille?”, dommeren svarede “ja” også skød Lars. Flot detalje af den rutinerede back, der startede op igen i denne sæson efter en længere pause fra floorball.

Aalborg Flyers spillerne blev enige i omklædningsrummet i pausen – fire måls føringen til AaB skulle hentes og der skulle stås bedre i defensiven. I løbet af de første ti minutter fik Flyers ligeså stille ædt sig tilbage i kampen og kom op på 6-6 ved Dennis Sørensen. Et mål der viste at Flyers kan andet end at fighte, flot opspil af hele kæden gjorde at Dennis til sidst står helt fri foran kassen – hans første mål for 1. holdet. AaB begynder dog at kæmpe igen, efter de blev slået noget omkulds af et højt Flyers pres og får igen scoret til både 6-7 og 6-8. Med 30 sekunder tilbage af 2. periode får Flyers dog gjort det til 7-8 – på hug af Thomas Bjørn alias Dunze. Faceoff’en lige efter bliver til en pasning til Bo Møller som gør det til 8-8 inden 3. periode og afgørende periode.

I 3. periode følges de to hold pænt ad. Flyers får sin første føring i kampen på mål af en altid stærkt fightende Morten Schroll. Det blev også 10-8 da Krogh fandt vejen til nettet i undertal kort derefter. Desværre spillede AaB en stærk powerplay og får også selv scoret i samme sekvens. ét minut senere, 6 minutter inde i 3. periode får AaB gjort det til 10-10, ét af 2 mål som Niklas Knøsen, ligaprofil på AaB’s 1. hold og indehaver af Danmarks hårdeste slagskud, scorer. Flyers fortsatte dog sit eget spil og får igen lavet hul. Først gør Dennis Sørensen det til 11-10 og efter det scorer Stefan Broé til 12-10 – Broé kom ind i 3. periode og gjorde en flot figur efter at have været ude i over en måned pga. en operation. Broés mål viste sig senere at være matchvinderen. Dog får AaB skabt spænding da de med 8 minutter tilbage af kampen får scoret til stillingen 12-11. Med fire minutter tilbage af perioden trækkede AaB dog en dum udvisning. Det udnyttede Zlatko i powerplay og scorede målet til 13-11 med 2½ minut tilbage af kampen. AaB formåde aldrig at lægge et særlig godt pres de sidste 2½ minut, dog med en enkel undtagelse hvor Dennis Syska får vist sine reflekser i aktion.

Alt i alt en voldsom intens kamp med to velmatchede hold. Defensiven var ikke god, i sær i 1. periode var det rigtigt skidt for Flyers. Så der er som altid en masser at arbejde med. Med 13 scoringer og masser af chancer udover det fik holdet dog vist en rigtig god effektivitet. Noget som vi efterlyste i sidste opgør de to hold i mellem.

Holdopstilling med point og udvisninger

#1 Bent Ole Jensen
#3 Dennis Sørensen
#4 Dennis Olsen (2+0=
#7 Mads Schroll (0+1, 2 min)
#11 Casper Christensen (1+3)
#17 Frederik Larsen (2+0)
#23 Thomas Krogh (1+0)
#41 Martin Kristoffersen
#44 Lars Abildtoft (1+2)
#50 Dennis Rasmussen (1+0)
#73 Jonathan Bruun (1+2)
#75 Bo Møller (2+0)
#88 Stefan Broé (1+0)
#92 Morten Schroll (1+1, 2 min)
#99 Jens Abildtoft

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.